Sankt Hans-tiden

24. juni.

Junivejret har været ret almindeligt dansk sommervejr: Skiftevis kølige og halvvåde perioder med vestenvind og varme og tørre perioder med vind fra omkring syd. I går fik vi årets første tordenvejr i forbindelse med et skift fra varmt til køligt. I almindelighed har det været ret blæsende. Både når det har været varmt, og når det har været køligt.

Klatreroserne op ad huset blomstrer ganske overdådigt nu. Egentlig burde jeg trimme dem lidt, men dels nænner jeg det ikke, og dels camouflerer de meget godt, at huset trænger til maling!

I tiden op til Sankt Hans sker der et skift fra den forårsprægede have til sommer-haven. Eksempelvis vil løg og hvidløg stoppe med at vokse, roserne og andre rigtige sommerblomster begynder at blomstre, og toppene af tulipaner og andre forårs-blomsterløg visner bort.

Den 21. juni høstede jeg hvidløg og den 22. juni høstede jeg løg. For begges vedkommende havde toppene lagt sig ned, og når det sker, vil det kun gøre mere skade end gavn at lade løgene stå i jorden. Løgene vil bare begynde at revne, og det tynde »papirlag« om hvidløgene vil rådne. Løg og hvidløg ligger nu til tørre hjemme på loftet. Om en måneds tid eller så, når toppene er helt visne, kan jeg klippe dem af.

Hverken hvidløg eller løg var blevet specielt store. Måske på grund af det tørre forår, og måske fordi jeg ikke kørte kompost ud i foråret. Noget af løghøsten var også gået tabt på grund af snegle-invasionen først på måneden. Men der kom ikke løgskimmel, så jeg kan prøve igen næste år! Jeg mangler nu at så efterafgrøde - honningurt - på det åbne område, hvor løg og hvidløg stod før.

Det ryddede bed omkring mamelukærmerne lige efter der er sået græs.

Mamelukærmerne er tæt på at blomstre nu, så i dag ryddede jeg de afblomstrede jomfru-i-det-grønne og valmuerne, der stod i det ringformede bed omkring mamelukærmerne, så sidstnævnte rigtig kan komme til deres ret. I stedet såede jeg græs. Meningen er, at de mange blomsterløg i jorden dér skal blomstre om foråret, hvorefter græsset vil vokse op omkring de afblomstrede toppe, inden jeg slår det hele med plæneklipperen fra juni hvert år. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at have noget mere spændende end græs på stedet, eksempelvis lave sommerblomster af en slags, som vil stå til mamelukærmerne. Men arealet er for stort til, at jeg er sikker på, at jeg kan overkomme at passe det i dén konfiguration. Så det blev den lette løsning i denne omgang. Måske genoptager jeg idéen på et senere tidspunkt.

Ukrudtet er der styr på. Det, der er der tilbage af skvalderkålen, gemmer sig godt. Nogle steder kan der pludselig dukke en hvid skærmblomst af skvalderkål op ovenover det hele som en påmindelse om, at nok er slaget vundet, men krigen kan aldrig vindes. Disse blomster fjerner jeg naturligvis. Snerlen kommer frem her i juni, senere end skvalderkålen, som vokser næsten hele året. Snerlen sender sine klatrende skud op ad alt, hvad der stikker op i luften. Disse skud fjerner jeg naturligvis, så snart jeg ser dem. Snerlens rødder går flere meter ned i jorden, læste jeg, og den er måske også derfor sværere at gøre træt ved konstant lugning end skvalderkålen. Til gengæld infiltrerer den ikke jorden så tæt, og skuddene er trods alt nemme at hakke væk eller hive op. Men den bliver altså ved at komme, virker det som.